De fleste rynker på næsen, når vi fortæller, at vi bor to voksne mennesker på bare 40 kvadratmeter. “Er det ikke klaustrofobisk?”, “Hvor gør I af alle jeres ting?” og “Kommer I ikke op at skændes hele tiden?” er nogle af de mest almindelige spørgsmål, vi får. Svaret er: Nej, nej og nej. Det handler ikke om pladsen, men om hvordan man bruger den. Her fortæller vi, hvordan vi har indrettet os – praktisk, bevidst og uden at gå på kompromis med livskvaliteten.
Hvorfor 40 m²?
For os startede det som et valg om at skære ned. Vi var trætte af at bruge penge og tid på at vedligeholde noget, vi egentlig ikke havde brug for. Et stort hus, mange ting, og ikke mindst stress. Vi drømte om at forenkle. Et minihus på 40 m² virkede som et radikalt, men realistisk skridt.
Vi ville bo tættere på naturen, billigere, og vigtigst: mere bæredygtigt og bevidst. Det betød, at vi måtte tænke helt nyt i forhold til, hvordan vi bor, organiserer og samarbejder i hverdagen.
Indretning: Alt har sin plads
Når man kun har 40 m², kan man ikke bare stille et møbel hvor som helst. Hver centimeter tæller. Vi indrettede os med multifunktionelle løsninger:
- Sofa med opbevaring under.
- Et spisebord der kan slås sammen.
- Vægophængte hylder i stedet for skabe på gulvet.
- En seng med skuffer under og væghylder i stedet for sengeborde.
- Garderobe med skydelåger i stedet for svingdøre.
Vi havde ét mål: Alt skulle have sin faste plads, og intet skulle fylde mere, end det behøvede. Det krævede nogle kompromiser. Vi har for eksempel kun én stegepande og to gryder. Vi har ikke mikrobølgeovn eller brødrister. Og vores garderobe er begrænset til det, vi reelt bruger. Det har gjort vores hjem enklere og vores liv nemmere.
Opbevaring: Nedskalering og bevidste valg
Mange tror, man mangler opbevaringsplads. Det gør man ikke, hvis man ikke har for meget. Vi sorterer løbende og har en fast regel: Hvis noget ikke er blevet brugt det sidste år, ryger det videre. Det gælder tøj, køkkengrej, bøger og elektronik.
Vi har også en lille udendørs opbevaringskasse til værktøj og sæsonudstyr (vinterdæk, ski osv.). Men vi undgår at opbygge et “bare i tilfælde af”-lager. Det sparer plads og penge.
Privatliv: Hvordan får man ro?
En anden bekymring vi hører er: “Hvordan får man plads til sig selv?” Det er en relevant pointe. Når man bor tæt, bliver det tydeligt, hvor vigtigt det er at give hinanden rum – mentalt og fysisk.
Vi har indført nogle uformelle regler. Hvis én har brug for ro, går den anden en tur, sætter sig udenfor, eller tager hovedtelefoner på. Vi har begge arbejde, der kan klares på laptop, så fleksibilitet er afgørende. Vi har en lille hjørneplads med bord og stol, som kan fungere som “kontor”, og vi skiftes til at bruge det.
Derudover har vi hver vores “ting”, vi dyrker – læsning, yoga, håndværk – som giver naturlige pauser og skaber en følelse af individuelt rum.
Fordelene: Mindre rod, mere nærvær
Det største plus ved at bo småt er, at det tvinger én til at vælge. Man vælger, hvad man omgiver sig med, hvad man bruger tid på – og hvem man vil dele det med.
Det er nemt at gøre rent. Der er aldrig langt til noget. Vi bruger næsten ingen penge på forbrug, og vores energiforbrug er minimalt. Vi får mere tid til at være sammen, til at være ude og til at slappe af.
Det tætteste, vi kommer på et “walk-in closet”, er vores lille indbyggede skab. Men til gengæld har vi tid til at tage en gåtur hver aften. Vi bruger ikke tid på at flytte ting rundt eller rydde op i kælderrum. Det hele er her, og det hele har værdi.
Udfordringer: Det kræver tilpasning
Vi skal ikke lyve: Det er ikke for alle. Hvis man er vant til meget privatplads, mange ejendele eller faste vaner, kan overgangen være svær. Det kræver, at man er ærlig omkring sine behov – og villig til at tilpasse sig.
Det kræver også kommunikation. Når der ikke er døre at smække, er det vigtigt at sige tingene, før de vokser sig store. Vi har lært at tale om alt – hurtigt, roligt og ærligt.
Derudover kan det være praktisk bøvlet, når vi har gæster. Vores løsning er at mødes udendørs, i fællesrum (vi bor i et område med fælleshus), eller invitere én ad gangen. Det fungerer fint, fordi vores omgangskreds ved, hvordan vi bor – og hvorfor.
Økonomi: Frihed frem for forbrug
Vi købte vores minihus kontant og bruger nu under en fjerdedel af, hvad vi tidligere betalte i boligudgifter. Det giver os økonomisk frihed. Vi arbejder mindre, rejser mere spontant, og bekymrer os mindre om opsparing, pension og gæld. For os er det en livskvalitet, penge ikke kan købe.
Et livsvalg – ikke et kompromis
For mange virker 40 m² som et kompromis. For os er det et bevidst valg. Vi har skabt et hjem, der passer til vores værdier: enkelthed, nærvær, bæredygtighed og frihed. Vi savner ikke mere plads – vi nyder, at alt er lige her.
Så ja, det kan lade sig gøre at bo to voksne på 40 m². Det kræver overvejelse, indretning med omtanke og en god portion samarbejde. Men det er ikke bare muligt – det kan være den bedste beslutning, du tager.